Gode råd til den nye drivhusejer

Der er mange ting man skal forholde sig til, når man erhverver sig et drivhus, og det kan være svært at holde overblikket som ny drivhusejer.

Placering

Noget af det vigtigste, man skal tænker over som ny drivhusejer, er placeringen. Hvis man flytter ind i et hus, og får et drivhus med i købet, kan placeringen have betydning for, hvad man kan bruge drivhuset til. I langt de fleste tilfælde er det dog en god ide at placere drivhuset et sted i haven, hvor der er godt med sol. Det er lettere at skærme af, end at få solen et sted hen, hvor den ikke allerede er! Til gengæld kan det være rart med let skygge fra enten buske eller et mindre træ.

Anvendelse

Hvor man placerer drivhuset, kommer også helt an på, hvad man skal bruge det til. Hvis man fx primært vil bruge drivhuset til vækster, og ikke ophold, vil det påvirke placeringen. Størrelsen af drivhuset er også vigtigt, mht. hvad man vil bruge det til. Et meget lille drivhus er sjældent egnet til ophold og havemøbler, hvorfor man helst skal investere i et større drivhus, hvis man vil bruge det både til ophold og dyrkning.

Planter

Man skal også gøre sig nogle tanker om, hvilke planter man vil dyrke, hvis man skal bruge drivhuset til vækster. Der er ret stor forskel på, hvilket slags drivhus man skal vælge, ved hhv. tomater og citrusplanter. Her indgår også overvejelser mht. vanding af planter og vækster. Skal man fx have en ekstern vandtank eller indbygget vandforsyning i drivhuset? Svaret på det spørgsmål kan være en vigtig del af valget af drivhus- og planter.

Vedligeholdelse

Når man har valgt både drivhus, placering, anvendelse og planter, er det vigtigste arbejde for drivhusejere, at vedligeholde drivhuset. Det behøver ikke være et besværligt arbejde, hvis man skaber nogle gode og holdbare vaner. Her er nogle råd:

  • Hold øje med temperaturen i drivhuset (installer et termometer, så du altid har tjek på temperaturen og vær sikker på, at glas etc. er tætte)
  • Sørg for at glas og ramme er intakt og i god stand
  • Gør rent og luft ud jævnligt
  • Gør grundigt rent og vask drivhuset ned inden hver sæsonstart
  • Tjek drivhuset før og efter stormvejr (for eventuelle skader)

Hvis du sørger for at give dit drivhus masser af kærlighed kommer kærligheden og roen tifold tilbage.